Termoruder

OPNÅ BESPARELSER MED EFFEKTIVE TERMORUDER

Vi stiller i dag større og større krav til de vinduer, vi skal have i vores bygninger. Vores ruder skal ikke bare kunne varmeisolere – de skal også kunne isolere så godt, at der opnås betydelige besparelser på varmeregningen.

Hos Glaspartner producerer vi vores termoruder med det formål at opnå en så lille U-værdi som muligt, hvilket er ensbetydende med den optimale isoleringsevne. Vi arbejder samtidig på at mindske dannelsen af dug på indersiden af ruden, så der opnås et godt indeklima i bygningen.

Vi har et bredt udvalg af termoruder hos Glaspartner. Termoruder som vi producerer efter mål, så du kan få ruder til enhver konstruktion. Vores termoruder anvendes typisk i trævinduer samt plast- og aluminiumsvinduer – og både i nye vinduer samt ved udskiftning af en punkteret rude.

VORES UDVALG AF TERMORUDER

De buede ruder blev brugt for at hindre indsyn

De buede ruder er grundlæggende fremstillet til byhuse for at hindre indsyn. Den buede form giver spejling udad, som hindrer indsyn. Samtidig har man med de buede ruder kunnet vise, at man hørte til de mere velstående, da de buede ruder har været dyrere at fremstille.

Nostalgi grund til popularitet

De buede ruder blev i første omgang fremstillet af enkeltglas og har været brugt langt tilbage i historien.

Senere blev de buede ruder indbygget i termoruder. I termoruder var de særligt populære i 1970’erne og 80’erne både i nybyggeri og til renovering af ældre ejendomme, hvor der havde været anvendt buede ruder af enkelt-lag glas. I nybyggeri så man de buede termoruder i parcelhuse, hvor man kan gætte på, at ejerne havde en hang til nostalgi og ønskede at få en romantisk stil med buede ruder i småsprossede vinduer.

Vores egen danske produktion er både med termoruder hvor det udvendige glas buer udad og det kan naturligvis også bruges som enkeltlag glas.

Med det stigende hensyn til miljøet og til at mindske omkostningen til opvarmning er det i dag et krav, at mindst 1 af glassene er med energiglas. Alle vores 2 og 3 lags energiglas er derfor med energiglas.

En væsentlig sidegevinst er, at det giver et forbedret indeklima og dermed højere komfort.

Floatglas er et standardglas, der anvendes i mange forskellige henseender, herunder vinduer, spejle, glasborde, brusevægge og meget mere. Det er ofte grundlaget for andre produkttyper såsom hærdet glas, lamineret glas og belagt glas.

Floatglas er kendt for sin klarhed, glathed og ensartede tykkelse.

Solregulerende ruder reducerer den mængde varme og/eller lys, der slipper ind i bygningen.

Det betyder et forbedret indeklima og dermed mere velvære i hjemmet og bedre arbejdsmiljø på kontoret.

Miljøsprosser kaldes også ilagte sprosser og er placeret imellem glassene ved 2-lags glas og i det ene lag ved 3-lags glas.

Den ilagte sprosse er den ideelle løsning, når der tænkes på rengøring af vinduerne.

Wienersprosser er fastgjort uden på glasset og fås enten med eller uden miljøsprosser/ilagte sprosser, der er placeret imellem glasset (se ovenfor).

Kombineres wienersprosser med miljøsprosser fås et udtryk, der ligner en ægte, glasdelende sprosse.

Den maksimale energibesparelse opnås ved at vælge en wienersprosse.

GP Sound er et lamineret glas med en lydfolie. hvis der er behov for lydreduktion ex. i glasvægge mellem kontorer, i gangarealer hvor der kan være behov for mindre lyd, anbefaler vi brug af lyddæmpende glas. Hvor stor effekt lyddæmpningen har, afhænger af:

  • Glassets tykkelse
  • Forskellige tykkelser glas i vinduet. Dette nedbringer lydbølgernes svingninger
  • Afstand mellem de enkelte glas i termoruden. Jo større afstand, jo mere lyddæmpning

Da der er flere variable at tage hensyn til, hjælper vi gerne med at rådgive om den bedste løsning.

Ornamentsglas er float glas med mønster, som fås i mange udgaver.

Ornamentsglas er et godt valg, når der er et ønske om mindre indsyn og samme lysindfald som ved almindeligt glas.

Blyindfattede ruder findes typisk i ældre bygninger og typisk i farver.

Vi renoverer gerne dine blyindfattede ruder og kan også hjælpe med at producere nye.

Persiennen er indbygget i hulrummet mellem de to lag glas i termoruden. En rude med indbygget persienne er især velegnet til lokaler, hvor der er behov for meget hygiejne.

Da persiennerne indgår som en integreret del af ruden, er ruder med indbyggede persienner samtidig en stilren form for solafskærmning. På samme tid er persiennerne så diskrete, at de ikke bliver en hindring for arkitektens handlefrihed, når han skal designe bygningen.

Ruder med sikkerhedsglas kaldes også personsikkerhedsglas, da det sikrer personer mod skader fra glas. Hos Glaspartner har vi 3 typer sikkerhedsglas:

Hærdet glas
Hærdet glas er testet og klassificeret som personsikkerhedsglas iht. DS/EN 12600.

Ved hærdning opvarmes glasset til ca. 650º C, hvorefter det chokafkøles. Denne proces bevirker, at der opbygges permanente spændinger i glasset, hvilket betyder, at glasset opnår en styrke, der er 4 – 5 gange så stor som almindeligt glas. Ved brud krakelerer hærdet glas desuden i små, ufarlige stykker, i modsætning til almindeligt glas, hvor der altid opstår skarpe kanter og spidser.

Vi producerer hærdet glas efter den nyeste metode, nemlig vandretliggende hærdning. Det betyder, at glasset er uden hængemærker og, at det forbliver plant.

PVB-lamineret glas
Som den første danske virksomhed startede Glaspartner produktion af folie-lamineret glas. PVB-lamineret glas består af to eller flere lag glas, der er forbundet med en stærk PVB plastfolie. Folien smeltes sammen med glasset under tryk og høj temperatur.

Hærdet lamineret glas
Hærdet lamineret glas er det bedste fra 2 verdener, nemlig glas der er både hærdet og lamineret med PVB folie og derfor ekstra stærk.

Hærdet lamineret glas er optimalt som værnglas til for eksempel altaner, da placeringen i højden giver risiko for personskade, hvis glasværnet går i stykker.

Som navnet antyder, bruges sikringsglas som en ekstra beskyttelse mod indbrud og hærværk. Tag os med på råd for at finde den type sikringsglas, der passer bedst til dit behov.

Facadeglas bruges typisk i større kontorbyggerier, etagebyggerier og visse offentlige bygninger. Udover almindeligt glas leverer vi også facadeglas med farvet folie, print eller roller coated.

Vi producerer facadetermoruder i mål op til 230 x 315 cm.