Hos Glaspartner leverer vi brusedøre og -vægge i forskellige glastyper, hvilket er perfekt i forhold til at skabe mere lys og luft i badeværelset. Vi leverer vores bruseløsninger på mål og i mange forskellige typer glas, så de passer til netop dine ønsker:
Kun fantasien sætter grænser, når det gælder din kommende brusedør …… Drømmene hjælper vi naturligvis gerne med at indfri.
På grund af brugen skal glasset til brusedøre og -vægge være sikkerhedsglas. Det betyder, at glasset enten skal hærdes, lamineres eller være hærdet lamineret.
Ved hærdning opvarmes glasset til ca. 650º C, hvorefter det chokafkøles. Denne proces bevirker, at der opbygges permanente spændinger i glasset, hvilket betyder, at glasset opnår en styrke, der er 4 – 5 gange så stor, som almindeligt glas. Ved brud krakelerer hærdet glas desuden i små, ufarlige stykker, i modsætning til almindeligt glas, hvor der altid opstår skarpe kanter og spidser.
Vi producerer hærdet glas efter den nyeste metode, nemlig vandretliggende hærdning. Det betyder, at glasset er uden hængemærker, og at det forbliver plant.
Hærdet glas er testet og klassificeret som personsikkerhedsglas iht. DS/EN 12600.
Som den første danske virksomhed startede Glaspartner produktion af folie-lamineret glas. PVB-lamineret glas består af to eller flere lag glas, der er forbundet med en stærk plastfolie. Folien smeltes sammen med glasset under tryk og høj temperatur.
Via vores eget trykkeri, har vi mulighed for at give bruseløsningen et personligt design. Glaspartner anvender silketryk, som giver mulighed for at påtrykke mønster og tekst i ønsket farve. Farven smeltes ved høj temperatur i hærdeovnen ind i glasoverfladen.
Hærdet lamineret glas er det bedste fra 2 verdener, nemlig glas der er både hærdet og lamineret med PVB folie og derfor ekstra stærk.
Det kan vælges til bruseløsningen, men vi anbefaler det ikke, da det er ”for stærkt”. Hærdet lamineret glas er derimod optimalt som værnglas til for eksempel altaner.
I tillæg til bruseløsninger i almindeligt sikkerhedsglas, har vi også nanobehandlet sikkerhedsglas i programmet. Nanobehandlingen bevirker, at glasset er nemmere at holde rent, primært for kalkpletter. Da nanobehandlingen slides væk, er det nødvendigt løbende at give glasset en nanobehandling.
Fastgørelse af bruseløsninger kan ske på mange forskellige måder, og det er ofte ønsket om designudtryk som afgør valget af beslag. Vi tilbyder et bredt udvalg af beslag fra nøje udvalgte leverandører.
Vores beslagsprogram omfatter:
Vi har et indgående kendskab til de forskellige muligheder, og du vil derfor få en kompetent rådgivning, når du skal vælge beslag til din bruseløsning. Og det gælder såvel det monteringsmæssige som det æstetiske.